2014-10-08


Efterårets mest spændende og inspirerende aften.

Fra Sverige til Fyn: Hestevogn som flyttebil.

En familie har besluttet sig for at flytte fra Sverige til det, de kalder verdens smukkeste sted, Lundeborg. Flytningen har taget 2 måneder og er foregået på hesteryg. 

De fleste vil nok vælge en flyttebil, når de skal flytte – måske en lastbil, hvis man vil flytte fra Sverige og hjem til familien i Lundeborg på Fyn. Men ikke familien Vester. De valgte 9 heste, 3 muldyr og en hestevogn til at transportere sig. 

”Det var ikke et skørt projekt. Jeg skulle jo hjem til min familie, og hestene har fire ben, og menneskene har altid brugt dem til at transportere sig, og 59 dage på hesteryg er ikke værst!” siger Peter Vester om sin lange rejse! 

Laxi- Islandshesteklub & Skeifa Fyn
Onsdag den 8. oktober kl. 19:00 

Rueriet Grønhøjgård
Rue Hed 9, 5462 Morud 

De 2 klubber har slået sig sammen om et arrangement, hvor Peter Vester vil fortælle om sin fantastiske rejse med familie og heste. Alt hvad det indebærer af fornøjelser, ”opgaver”, slid i alle livets facetter. 

Kom og hør fortællingen og bliv evt. inspireret til næste gang du flytter?? – Eller måske til en anden fantastisk rejse. Hvad enten du har hest selv, er rytter på anden vis eller bare elsker at høre en god fortælling fortalt – førstehånds! 

Prisen for dette fantastiske arrangement incl. kaffe er kun 75,- kr for medlemmer af en af klubberne og 100,- kr., hvis man ikke er medlem. 

Tilmeldingen foregår via www.sporti.dk og starter den 18. august.


Vi glæder os til at se jer alle til en dejlig aften. 
Laxi-islandshesteklub & Skeifa Fyn


din reklame her din reklame her din reklame her